Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Livlig og rund brudebuket i sommerlige og friske nuancer.

Bryllup & Brudebuketter

Lad os skabe dit personlige og unikke bryllup! Med vores mange års erfaring har vi øje for hver en detalje. Vi udfører alt fra brudebuketten, corsagen, kirkepynten og festen. Det skal passe til jer som brudepar, samt sætte rammerne om den stemning og det tema I har valgt for dagen.    

Et bryllup er en stor og særlig begivenhed, hvor det rette valg af blomster er afgørende. Vi skræddersyr brudebuketten efter dine ønsker.

Vinterbrud med fald

En elegant og romantisk brudebuket, der skaber dynamik og wow-effekt, og som passer til flere forskellige typer kjoler. Denne brudebuket er bundet med nogle af vinterens muligheder såsom gran, tillandsia og julerose. Ønsker du en klassisk opbygning med en stram form igennem faldet, så er denne type brudebuket et godt bud til dig. 

Vild & naturlig

En lettere vild brudebuket kan opnås med blandede blomster og niveauer.  Her blandes typisk et større antal af forskellige blomster, for at give det mest tilfældige udtryk ift. de ønskede farver.

Casual & feminin

Med sarte runde og rolige farvenuancer opnås dette casual, men også feminine udtryk, der ikke tager for meget opmærksomhed fra eksempelvis en detaljerig kjole. 

Klassisk tæt brudebuket med luftigt og sirligt fald

Med sin skarpe runde form kan denne type brudebuket tilpasses alle farvenuancer, og et væld af blomstermuligheder, alt efter sæson. Her er farverne feminine og bundet med sommerblomster. Tilføj et twist med en legende bevægelse, eksempelvis kornaks eller pletter i luften ovenpå, og så kan du give formen endnu mere opmærksomhed ved det specielle, luftige og sirligt dekoreret fald.

Klassisk romantisk

En flot klassisk tæt opbygget brudebuket i hvide nuancer. I denne her udgave er der tilføjet spidse blomster i knoptilstand for at give det tætte udtryk mere liv, og for at opnå den rette effekt efter brudens ønske.

Romantisk & sommerlig

Med en klassisk romantisk opbygning i toppen har denne brudebuket fået tilføjet et sommerligt og naturligt fald.   Fra top til bund arbejdes der med de samme blomster, som skaber helheden og det rolige udtryk trods en naturlig og legende bevægelse fra typiske sommerblomster.

Knaphulsblomster og brudepigebuketter.

Knaphulsblomst, også kaldet brystbuket, bindes på en nål, der for gommen er nem at sætte fast i tøjet.

Brystbuketterne kan også bestilles til gommens bestman, far, svigerfar, bror/brødre og/eller venner.  

Har du brudepiger med til brylluppet og skal de bære en buket blomster, så binder vi også til dem. En brudepigebuket tilpasses i størrelsen efter alder og bliver alt efter ønske, matchet brudebuketten. 

Skal vi binde din brudebuket og blomsterne til dit bryllup, så kontakt os. 

Et bryllupsbinderi er prikken over i'et for det samlede udtryk på dagen. Sammen tager vi en snak om dine ønsker og tanker.  

Vi hjælper med råd og vejledning, så alt går op i en højere enhed på jeres store dag. 

Blomsteriet
Næstvedvej 25
4250 Fuglebjerg

Telefon: +45 55 45 44 32
Email: butik@blomsteriet-fuglebjerg.dk 

Frisk og farverig buket i multifarver.

Buketter & Dekorationer

Udforsk vores buketter og find den der falder i din smag

Rundpyntet krans i farverige multi nuancer.

Begravelser

Find det sorgbinderi der er personligt og unikt for dig

Smuk og fyldig lyng i lyserøde/pink nuancer i lerkrukke.

Planter

Trænger du også til en plante der giver liv og farve i dit hjem? Så tag et kig på vores udvalg

Gavekurve

Forkæl modtageren med et lækkert sortiment samlet i en gavekurv